I usikre tider er en klar strategi afgørende.
Men det kan være svært at holde fast i strategien, når kriserne står i kø. Det kan få flere virksomheder til at nedprioritere for eksempel ESG og CSR i en periode. Men det betyder bare, at når kriserne slutter – og det skal de nok gøre, selvom det måske ikke føles sådan lige nu – så er de virksomheder bagud i forhold til de krav omverden og medarbejderne stiller.
For at overleve krisen, har de sænket sandsynligheden for overlevelse på lang sigt.
Du kan sige, de har tisset i bukserne for at holde varmen.
Men heldigvis er der én simpel ting, du som virksomhedsejer kan gøre, for at holde et vedvarende fokus på CSR og ESG selv i krisetider.
Du kan lægge en plan.
Og her er hvordan du gør det:
Sådan lægger og eksekverer du en holdbar plan i 4 enkle trin
1. Definér din virksomheds Must-Win Battles (MWB):
Identificer 2-3 absolutte nøgleområder, hvor I skal lykkes. Du kan kalde dem delmål eller Must-Win Battles. Mere end 3 reducerer chancen for succes.
Eksempler på MWB’er:
- Implementer en brugbar ESG-strategi, så alle medarbejder ved, hvad den betyder for dem
- Skab en kulturændring, hvor bæredygtighed er en naturlig del af arbejdet
- Optimer og strømlin ESG-rapportering, så den lever op til nuværende (og kommende) krav
2. Lav en detaljeret plan:
Definér klare mål, og skab en fælles forståelse for, hvordan I måler succes.
Involvér ledere og medarbejdere for at få deres input og give dem medejerskab af den nye plan og de konkrete delmål.
3. Test din plan med scenarier:
Find mulige ændringer i verden, der kan ødelægge din plan. Det kunne for eksempel være:
- Krig eller uro i vigtige lande
- Stigende råvarepriser
- Politiske ændringer
- Stigende inflation
Lav scenarier med de mulige ændringer, og test dem mod din plan. Arbejd maksimalt med en 3 måneders tidshorisont i dine scenarier.
4. Følg kontinuerligt op:
Sæt ugentlige møder i kalenderen, hvor I ser nærmere på, om I rent faktisk er ved at vinde de Must-Win Battles – eller om det er på tide at ændre strategi.
Stå stærkt i modvind
Krisetider er altså ikke en undskyldning for at droppe de langsigtede planer.
Faktisk er det netop i usikre tider, du har muligheden for at bevise, at din virksomhed er bæredygtig. At du er i stand til at tænke langsigtet, og er opmærksom på de mulige trusler, der kan true din virksomheds overlevelse.
Og med:
– 2-3 Must-Win Battles
– En detaljeret plan
– Mulige scenarier
– Opfølgning
Står din virksomhed stærkt – også i strid modvind.
Direktørens guide til at skabe sikkerhed i krisetider
Vil du være endnu bedre rustet til at styre din virksomhed sikkert igennem kriser?
Download ‘Direktørens guide til at skabe sikkerhed i krisetider’ og få de 7 opmærksomhedsområder, der kan bringe din virksomhed sikkert igennem 2024 – og endda opbygge et endnu bedre fundament for fremtiden.