Få opskriften på en lavpraktisk stresstest til krisehåndtering i din virksomhed

26. marts 2023
4 minutters læsetid
Krisehåndtering: Det farlige ved at have planer er, at de kan blive overhalet af virkeligheden. Bliver din virksomhed ramt af en krise, er det derfor godt at have stresstestet din plan, så du ved,...
Del
Indholdsfortegnelse

Krisehåndtering: Det farlige ved at have planer er, at de kan blive overhalet af virkeligheden. Bliver din virksomhed ramt af en krise, er det derfor godt at have stresstestet din plan, så du ved, hvordan du håndterer det. Her får du lavpraktiske tips.

Strategier og planer er afgørende, når du vil lede en virksomhed effektivt. 

Men når vi skal være ærlige, har planer én stor udfordring: 

De bliver ofte lagt ud fra den nuværende situation og en forudsigelig fremtid.

Problemet er bare, at verden udvikler sig – og nogle gange til det værre. 

Kriser kommer oftest ubelejligt og næsten altid uventet. Uanset om det er naturkatastrofer, finansiel ustabilitet eller konflikter. 

I dette blogindlæg får du opskriften på en stresstest, som du kan bruge til at udfordre din plan og gøre din virksomhed klar til krisehåndtering. 

Bestem hvilke faktorer du vil inkludere i stresstesten

Første trin er at lade fantasien løbe frit, så du kan opstille forskellige scenarier, som kan stikke en kæp i hjulet på din strategi.

Bare i de seneste år har vi oplevet en hel del kriser: 

En pandemi, et stort jordskælv i Tyrkiet og Syrien, oversvømmelser i Pakistan, krig i Ukraine, stigende råvarepriser, inflation på himmelflugt, højere renter og uro i banksektoren – bare for at nævne nogle.

Der er desværre rigeligt med inspiration at finde i den virkelige verden til, hvad der kan gå galt, og hvad der kan påvirke din virksomhed. 

Vælg nogle faktorer ud, som er relevante for din virksomhed og fortsæt til næste trin. 

Beslut dig for en tidshorisont

Hvor langt frem i tiden ønsker du at tænke krisen ud? 

Før du bliver ængstelig over at skulle kigge for dybt i spåkuglen, så anbefaler jeg – i usikre tider som dem, vi står i lige nu – at du max arbejder med en tidshorisont på tre måneder. 

(Det vigtige er naturligvis, at du så efter de tre måneder laver stresstesten igen)

Når der er mange ubekendte, bliver det sværere at se længere frem. Men vurderer du, at du kan se fx seks måneder frem i tiden, er det selvfølgelig op tili dig. 

Opstil 2-4 scenarier for kriser, som kan ramme din virksomhed 

Jeg arbejder selv med tre. To er ofte for lidt, og fire bliver så mange, at øvelsen bliver uproduktiv.

Det vigtigste er, at du vælger nogle scenarier, som virkelig udfordrer dine strategier og planer. 

Har du eksempelvis fysiske butikker, kunne ét scenarie være, at der kommer en ny pandemi, hvor I bliver tvunget til at lukke butikkerne. 

Er I omvendt afhængige af eksportsalg, kunne et scenarie være, at fragtpriserne og transporttiden stiger igen. 

Du skal sætte din virksomhed under max pres, men scenariet skal selvfølgelig ikke være helt urealistisk (besøg af rumvæsener er nok lige lovlig fantasifuldt). 

Test scenarierne op mod dine mål og planer 

Nu skal du virkelig se nogle grusomme perspektiver i øjnene.

Konkret skal du kigge på: 

  • Hvilken indflydelse har de valgte scenarier på de aktiviteter og mål, du har planlagt? (Både positivt og negativt)
  • Hvad kan du gøre nu for at styrke din plan og dine aktiviteter yderligere?
  • Hvilke justeringer mener du er nødvendige for at komme i mål?

Få direktørens guide til krisehåndtering, så du er klar til at passe på din virksomhed, når krisen rammer

Stresstesten af din virksomhed er enormt givtig, men kan ikke stå alene, når du vil være klar til at håndtere kriser, der kommer. 

Derfor har vi lavet e-bogen Direktørens guide til krisehåndtering: 7 steder du skal sætte ind lige nu for at komme sikkert igennem 2023”.

Den får du lige her:

SEND MIG GUIDEN