En af de største udgiftsposter i mange virksomheder er projekter, der skulle være droppet for længst.
Projekter, der engang gav overskud, men nu giver underskud. Projekter, der virkede som gode idéer på papiret, men aldrig levede op til potentialet. Projekter, der giver en følelse af prestige, men ikke tjener din virksomheds vigtigste mål.
Du kan kalde dem ‘darlings’. Og som du sikkert allerede ved, så skal darlings dø. Men:
– Hvordan opdager du, om dit projekt er en darling eller om det bare lige skal i gang?
– Hvordan lukker du ned for projektet på en ordentlig måde uden at tabe ansigt?
– Hvordan skaber du en innovativ kultur, når nye projekter kan give underskud?
Det er bestemt ikke nemt. For det handler desværre ofte om dit eget selvbillede. Og om kulturen i din virksomhed.
Her får du tre trin, der kan hjælpe dig på vej:
1. Tjek pulsen: Sådan spotter du om dit projekt et dødt
Som direktør kan du nemt komme til at fokusere så meget på at vælge til, at du glemmer at vælge fra.
Hvis du for eksempel opdager, at din virksomhed ikke kommer tættere på de mål, du har sat, skal du måske se lidt på de projekter, der skal indfri de mål:
1. Vil du blive flov, hvis du skulle stoppe projektet?
2. Har det kostet en formue uden at give resultater?
3. Har det virket engang, men er pludselig stoppet med det?
Hvis du svarer ‘ja’ til ét eller flere af de tre spørgsmål, har du måske at gøre med et dødt projekt.
Det er nemlig den manglende villighed til at stille de (selv)kritiske spørgsmål, der kan forvandle dine projekter til levende døde – i stedet for bare at slå dem ihjel.
For det er ingen skam. Medmindre du har en nulfejlskultur:
2. Undgå nulfejlskultur: Gør fejl til en naturlig del af udvikling
Nu får du lige et par buzzwords. Men bare rolig, du får dem også foldet ud, så de kan bruges i din virksomhed:
Nulfejlskultur og psykologisk tryghed.
Det første skal du undgå. Det andet er målet. Hvorfor? Fordi nulfejlskultur fører til flere og større fejl. Og psykologisk tryghed fører til, at I kan få rettet op på fejlene og lære af dem.
Men hvordan gør du så det?
Sådan skaber du psykologisk tryghed i din virksomhed:
- Gå forrest. Vis, at det er okay at lave fejl og blive klogere
- Ros medarbejderne for at tage chancer og fokuser på læringen
- Fortæl medarbejderne, at det ikke er deres skyld at et projekt fejler – tiderne er bare skiftet.
På den måde kan I arbejde mere innovativt, samtidig med at alle føler sig trygge til at tage chancer. Alt med måde, selvfølgelig.
3. Skab medansvar: Spørg dine medarbejdere – de er eksperterne
Du kan ikke vide det hele selv. Og ofte er det dine medarbejdere, der er bedst til at se, om et projekt dødt.
De har ekspertviden, som du ikke sidder inde med. Det er jo derfor, du har ansat dem. Så giv dem et medansvar for at udvikle projekterne. Og for at lukke dem ned, hvis de ikke lykkedes.
Den tillid og det ansvar kan få medarbejderne til at arbejde mere passioneret og kreativt. Det får dem til at være proaktive, fordi de ved, det er dem, der har den særlige viden og erfaring, du og virksomheden har brug for.
Selvfølgelig er det altid dig, der har det endelige ansvar. Og du skal sætte tydelige rammer for, hvad medarbejderne kan træffe beslutninger om. Og hvad de skal vende med dig.
Nu får du lige tre hurtige eksempler. De kan give dig nogle overvejelser om dine egne projekter. Og det kan være en omkostningsfri måde, at teste om du kan tage den svære beslutning:
Skal projektet leve eller dø?
4. Bonus: Tre eksempler på projekter, der skal dø
For at gøre det mere konkret får du her 3 eksempler på projekter, der nok skal dø. Måske kan du genkende noget lignende fra din egen virksomhed?
De 3 eksempler er:
Reklamebureauet
Du har hyret et reklamebureau, der lover dig resultater, der aldrig rigtig kommer. Du kan godt lide det, de laver, men det giver ikke det ønskede resultat. I har flere gange forsøgt at ændre på tilgangen, men det er stadig svært at forsvare investeringen i forhold til det konkrete udbytte.
Dropper du projektet?
ERP-systemet
Du har investeret i et dyrt ERP-system. Men så kan det også alt – og mere til.
Du har sendt flere nøglemedarbejdere på kursus i systemet, og hele din virksomhed er centreret omkring systemet. Det viser sig så, at I kun bruger meget få elementer fra ERP-systemet. Så I betaler for en masse features, I aldrig bruger. I kan altså spare mange penge per måned, men skal skrotte en stor investering.
Dropper du projektet?
Teknologi AI har forældet
Du har investeret i en masse dyrt teknologi for 3-4 år siden. Det var det nyeste nye på det tidspunkt, og du håbede på, at det – med de nødvendige opdateringer – kunne holde mange år frem i tiden. Men efter AI er kommet til er den teknologi forældet. AI kan gøre det samme bare hurtigere og billigere.
Dropper du projektet?
Sådan! Nu kan du spotte og aflive dine darlings
Det behøver ikke være en pinlig opgave at dræbe en darling, hvis du er bevidst om din egen bias, og at fejl er en uundgåelig del af innovation.
Derfor skal du skubbe dit ego til side og løse opgaven foran dig.
Så for at opsummere:
- Tjek pulsen: Er det en darling?
- Undgå nulfejlskultur og bevar innovationen
- Skab medansvar – medarbejderne er eksperterne
Har du brug for flere værktøjer til at få din virksomhed til at stå stærkere under forandringer?
Så download Direktørens Guide her:
Direktørens guide til at skabe sikkerhed i krisetider
Vil du være endnu bedre rustet til at styre din virksomhed sikkert igennem kriser?
Download ‘Direktørens guide til at skabe sikkerhed i krisetider’ og få de 7 opmærksomhedsområder, der kan bringe din virksomhed trygt igennem 2024 – og endda opbygge et endnu bedre fundament for fremtiden.