Begår du de samme fejl som leder? Så prøv det her

27. april 2023
8 minutters læsetid
“Vi skal turde at fejle.”  “Vi skal lære af vores fejl.”  “Vi skal have et opgør med nulfejlskulturen.” Det skorter ikke på velmenende udsagn, når skåltalerne drejer sig om at lære af sine fejl....
Del
Indholdsfortegnelse

“Vi skal turde at fejle.” 

“Vi skal lære af vores fejl.” 

“Vi skal have et opgør med nulfejlskulturen.”

Det skorter ikke på velmenende udsagn, når skåltalerne drejer sig om at lære af sine fejl.

Men det er nemmere at sige, at man gerne vil have en virksomhedskultur, hvor der er åbenhed om fejl (så man både på medarbejder- og organisationsniveau kan forbedre sine resultater), end det er rent faktisk at gøre det. 

I dette blogindlæg får du derfor 5 trin, som du som leder kan bruge til at blive bedre til at reflektere over fejl og succeser.

Men først: 

Hvorfor overhovedet systematisere din refleksion? 

Erfaring er (næsten) ubrugelig uden refleksion

“Vi lærer ikke af erfaring. Vi lærer af at reflektere over erfaring”John Dewey, filosof. 

I studiet “Learning by thinking: How Reflection Improves Performance”, som er udgivet i Harvard Business Review, argumenterer forfatterne på baggrund af konkrete eksperimenter for, at både virksomheder og individer får mere effekt ud af deres erfaringer, når de kobler dem med refleksion. 

Kort sagt: 

Forfatterne kommer i studiet frem til, at en systematisk refleksion, hvor man “syntetiserer, abstraherer og artikulerer de vigtigste lektioner fra erfaring” giver den bedste læring. 

Men ikke nok med det: 

Udover et bedre fundament for dine handlinger, får du også en større tiltro til dig selv, når du reflekterer over fejl og succeser. 

Dermed er du godt på vej til at gøre tingene hurtigere. Hvis du for alvor kan integrere refleksion i din hverdag, vil du for alvor opleve en forbedring af dine præstationer og resultater.

Men… hvordan systematiserer du så helt konkret refleksion?

Det ser vi på nu. 

De 5 trin til refleksion over dine egne opgaver, der giver størst effekt

Hvad kan du konkret gøre for at bringe refleksion ind i hverdagen? 

Det her: 

  • Sæt tid af til refleksion
    Dediker regelmæssige intervaller til at reflektere over ens opgaver og aktiviteter. 
  • Før en dagbog
    Skriv dine tanker/overvejelser om din dag eller projekter, du har arbejdet på.
  • Tal med en kollega eller mentor
    Diskuter dine erfaringer og refleksioner med en kollega eller mentor for at få deres perspektiv.
  • Fokusér på processen frem for resultaterne
    Tænk over de skridt, du har taget for at opnå dine resultater, frem for kun at fokusere på resultaterne selv.

Okay, det lyder meget godt, ikke? 

Men lad os blive mere konkrete.

Hvis vi skal sætte det op i nogle enkelte trin, så kan du gøre disse fem ting for at forbedre dine resultater:

#1: Sæt tid af til at reflektere. 

Overvej dine erfaringer nogle få minutter om dagen, men som med alt andet er vedholdenheden det vigtigste. 

Læg refleksionen ind et fast tidspunkt på dagen, hvor du tager dig tid til at reflektere. Gør det f.eks. sidst på dagen. 

Du kunne spørge dig selv: 

  • Hvad gik godt i dag, som jeg skal fastholde? 
  • Hvad gjorde jeg i dag, som jeg i bagklogskabens ulidelige klare lys skulle have gjort på en anden måde? 

Vær ærlig overfor dig selv – også selvom du synes det er pinligt. 

Du er nødt til at erkende, at du nogle gange vil komme til at fejle. Vi er alle sammen kun mennesker, så vi er dømt til at tage fejl en gang imellem. Hvis vi skal lære, skal vi starte med at erkende de fejl vi har lavet. 

Mange har en tendens til at se deres fejl som nederlag, men i virkeligheden skal du hellere se dem som potentielle udviklingsmuligheder.

Godt nok er det sjældent en positiv oplevelse i sig selv at reflektere over ens egne fejl eller noget, som man burde have klaret på en bedre måde, men det er bestemt positivt at kunne erkende og lære af sine fejl og bruge refleksionen omkring dem som en kilde til forbedringer.

(Det gode er i øvrigt, at det bliver nemmere og nemmere at se fejl som læringspunkter, når du først begynder at øve dig).

#2: Find ind til, hvad årsagen var til at det ikke helt gik som forventet 

Er der nogle træk eller mønstre, som du skal være opmærksom på? 

Ofte kan det ikke brydes ned til én isoleret handling eller situation. Derfor er det vigtigt, at du søger mønstre i det, der sker. 

Er der f.eks. visse ting, som har haft betydning for at det er gået godt/dårligt? 

Svaret er sjældent indlysende til at begynde med, men jo flere gange du bliver opmærksom på det, jo lettere vil det være at reducere de uheldige handlinger og styrke de ting som går godt og dermed levere bedre præstationer på den lange bane.

#3: Find ind til løsninger

Når du ved hvad der virker/ikke virker, så kig på, hvilke løsninger der er til udfordringerne. Hvis ikke du selv har en løsning på det, så kig dig omkring, søg på nettet, spørg blandt venner og kolleger. 

Der er masser af muligheder for inspiration derude. Brug det i det på den måde, som passer dig bedst. Grupper dem eventuelt efter hvilke sammenhænge du har oplevet dem i. 

Når der er nogle metoder/strategier til at håndtere og forbedre resultaterne.

#4: Forpligt dig til at udvikle dig selv 

Hvis du for alvor skal sætte fart på din udvikling og blive bedre, så er du nødt til at arbejde fokuseret med den. 

Inddel det, du vil arbejde med det, i små mål. Det kan du i øvrigt få inspiration til her.  

Brug kolleger eller venner til at holde dig fokuseret. Når du siger det højt og til andre, er det ofte langt mere forpligtende, end hvis det er noget, du gør for dig selv. 

Uanset karakteren af din udvikling vil din evne til at beslutte dig og målbevidsthed være afgørende for, hvor godt du udvikler dig.

#5: Lav eventuelt en journal/dagbog 

I den fører du en log over dine refleksioner og indsatser, så du kan få dine tanker og overvejelser ned på skrift og holde overblikket over dine refleksioner igennem længere tid. 

Når du skriver dine refleksioner ned, bliver du tvunget til at konkretisere dine tanker, og det giver dig bedre mulighed for at holde snor i din egen udvikling og arbejde målrettet med den. 

Du kan her eventuelt dele dine refleksioner op i forskellige emner såsom kommunikationsudvikling, ledelsesudvikling mm. Det giver dig bedre indblik i, hvornår du har arbejdet med hvad og hvor meget – og hvilke resultater det har givet.

Slå automatpiloten fra, leder – den fører dig på vildveje

Som leder er det for alvor vigtigt, at du sætter tid af til refleksion. I en tid med forandringer, som dem vi lever med nu, er det vigtigt, at du indimellem stopper op. 

Hvis ikke du gør det, så risikerer du at kaste dig selv ind i en endeløs cyklus, hvor du lader automatpiloten råde og risikerer at rende ind i problemer. 

Du er nødt til at tænke over din ledelsespraksis, så du får nye vinkler på dine udfordringer og dermed også anderledes løsninger på dem.  Opmærksomme ledere er meget bevidste om det ansvar, de har, overfor andre. 

I en tid, hvor den eneste konstant er forandring, er det endnu mere vigtigt at gøre op med ”plejer”.

Bedre indsigt leder til bedre beslutninger – og bedre beslutninger giver bedre resultater. 

Så brug nu refleksionen til at finde den bedste vej til målet 

Få hjælp til at systematisere din læring 

Vil du have mere hjælp til, hvordan du reflekterer bedre over dine fejl og succeser som leder, så du kan blive (endnu) dygtigere?

Så book 30 minutters sparring hos Søren Leth Nielsen her >>

Ved jeres virtuelle kaffemøde over Teams får du Sørens blik på dine udfordringer, og han fortæller også, hvordan Zephyr Consulting eventuelt kan hjælpe dig videre. 

RING MIG OP