Derfor når du ikke de mål, du har sat dig (4 trin du skal følge for at ændre det)

25. januar 2023
8 minutters læsetid
Q1 er den tid på året, hvor løfter til os selv, hinanden og omverdenen sidder løst. Meget løst.  Måske vil vi holde op med at ryge, begynde til fitness eller nå et stort omsætningsmål...
Del
Indholdsfortegnelse

Q1 er den tid på året, hvor løfter til os selv, hinanden og omverdenen sidder løst. Meget løst. 

Måske vil vi holde op med at ryge, begynde til fitness eller nå et stort omsætningsmål for året i virksomheden. 

Den dårlige nyhed er: 

Uanset hvad det konkrete mål indebærer – og om det er privat eller professionelt – er der en ting, som gør, at du sandsynligvis aldrig når dit mål. 

Til gengæld er der også en god nyhed:

Ved at kende lidt til, hvordan din (og dine medarbejderes) hjerne fungerer, kan du planlægge dig til succes. 

I dette blogindlæg får du nemlig også 4 simple trin til, hvordan du undgår at falde i den samme fælde igen. 

 Du bliver handlingslammet af amygdala

Ved du, hvordan man kan se, om du vil nå dine mål eller ej – uden at tale med eller kende dig? 

Svaret er: 

Ved at kigge på din hjerneskanning. 

En skanning af din hjerne vil allerede kunne forudse, om du når dine mål, imens du er i planlægningsfasen. 

Når du går i gang med at planlægge dit mål, aktiveres den forreste del af din hjerne. Det er den rationelle del. Desværre er den kun én del af din hjerne. 

Samtidig aktiveres nemlig hjernens frygtcenter, amygdala, og det påvirker din planlægning negativt. 

Frygtcenteret amygdala skaber nemlig ubehagelige følelser. Eksempelvis en frygt for, at du ikke når i mål med det, du har sat dig for.

Din hjerne begynder altså allerede i planlægningsfasen at mistænke dig selv for, at du aldrig når i mål. Det fører til, at amygdala begynder at ringe med advarselsklokken – hvilket igen højner risikoen for, at du ikke når målet. 

En perfekt ond cirkel.

Et hjernescannings-studie har vist, at den relative aktivering af amygdala i planlægningsfasen forudsiger, om du når dine mål eller ej. 

Du kan se, hvordan din hjerne typisk vil se ud, når du går i gang med at planlægge en opgave.

Med andre ord: 

Jo mere aktiv din hjernes frygtcenter er, des lavere sandsynlighed for, at du rent faktisk opnår målet. 

Denne frygt sætter en kæp i hjulet på, om du overhovedet kommer i gang. 

Den gode nyhed er, at du faktisk er så kvik, at du kan snyde dig selv til succes.

Nøglen til det er: Planlægning.

Sådan hacker du din hjerne til at nå dine mål

Du skal nedsætte aktiviteten i din amygdala. Det højner sandsynligheden for, at du når dine mål. 

Konkret gør du det ved at bryde dit mål op i mindre og mere overkommelige bidder. 

Jo mere overkommelige bidder, des mindre grund har amygdala til at frygte, at du ikke når målet.

Vil du eksempelvis gerne løbe en halvmaraton? 

Så begynder du ikke med at tage løbesko på og begive dig ud på en 21 kilometer lang rute. Nej, for det får amygdala til at blafre med armene. 

I stedet begynder du med at løbe en kilometer den ene dag, to kilometer den næste, tre kilometer den tredje og så videre. Mange træningsprogrammer begynder stille og roligt. Netop for at mindske aktiviteten i amygdala. 

Du skal bruge det samme princip, når du arbejder med projekter og strategier.

4 simple trin til at planlægge dig til succes 

  1. Begynd med at sætte et mål for en given periode. For eksempel for året. Det kan være, at du vil omsætte for fem millioner kroner.
  2. Bryd målsætningen ned kvartal for kvartal. Eventuelt med lidt hjælp fra tal, der viser, hvordan du tidligere har klaret kvartalerne. For eksempel:
    1. kvartal: 1.000.000
    2. kvartal: 1.250.000
    3. kvartal: 1.500.000
    4. kvartal: 1.250.000
  3. Så langt så godt! Nu bryder du de enkelte kvartaler ned i måneder. Eksempelvis:
    Januar: 250.000
    Februar: 350.000
    Marts: 400.000
  4. Men 250.000 kroner i omsætning i januar kan blive endnu mere konkret. Du kan bryde omsætningen ned uge for uge:
    Uge 1: 50.000
    Uge 2: 60.000
    Uge 3: 65.000
    Uge 4: 75.000

Derfor virker det at bryde dine mål ned i dele

At det hjælper at dele dit overordnede mål op i delmål, har flere årsager. 

For det første hjælper det dig med hurtigt at identificere problemer og rette skuden op i tide. Ved du eksempelvis, at du skal nå 50.000 i omsætning i uge 1, og har du kun nået 5.000 om tirsdagen… så står det krystalklart, at du må ændre noget hurtigt. 

For det andet hjælper det dig med at fokusere på det, du skal (frem for udefrakommende støj eller pludselige indskydelser). 

Måske er du sådan én, som får mange idéer? Det er godt! 

Men det kan distrahere fra andre opgaver. Ved at have et delmål, kan du skrive idéerne ned og komme tilbage til det arbejde, du har lovet at lave. 

Når du når dine delmål har det desuden endnu en god effekt på arbejdsmoralen: Det styrker din motivation til at fortsætte. 

Professor Teresa M. Amabiles arbejde viser blandt andet, at når ansatte skal udføre vidensarbejde, så højner det følelsen af mening i jobbet, når de kan se, at de gør fremskridt. 

Hendes undersøgelser viser, at selv ganske små fremskridt i meningsfuldt arbejde var det allermest motiverende. 

Årsagen var, at medarbejderne fik: 

  • En følelse af, at de var på rette vej og at deres indsats giver resultater.
  • Motivation til at fortsætte med at arbejde mod deres mål.
  • En øget selvtillid og større selvværd, som kunne give folk mod til at tackle større udfordringer.
  • Fokus på deres mål – og dermed kunne blive ved med at være engageret i deres arbejde.
  • Lært nye ting og udviklet deres færdigheder.

Sådan bruger du amygdala-princippet som leder, når du vil gøre arbejdet mere meningsfuldt for dine medarbejdere

I virkeligheden skal der ikke så meget til, når du som leder vil tilføre mening til et job.

Grundlæggende skal du sikre dig, at medarbejderne ved, hvad de hver især præcis bidrager med.

Som leder kan du bidrage til at støtte fremskridtene og sikre, at folk er motiverede, engagerede og glade.

Når du sørger for, at dine medarbejdere har ressourcer nok, signalerer du til dem, at deres arbejde er vigtigt og værdifuldt. Og når du anerkender deres arbejde, signalerer du, at de er vigtige for organisationen.

På den måde kan din ledelsesmæssige adfærd forstærke følelsen af fremdrift i forhold til de mål, du og organisationen har sat op.

Derfor er det supervigtigt at sikre sig, at medarbejderne har, hvad de skal bruge, for kontinuerligt at gøre fremskridt og opleve, at det går fremad – særligt når du gerne vil udvikle langsigtede strategier eller sætte nye initiativer i gang.

Selv de bedste strategier vil mislykkes, hvis man ikke husker de folk “ude i virkeligheden”, som skal føre dem ud i livet. 

Opskriften på at skabe meningsfuldt arbejde for dine medarbejdere

Som leder skal du:

  • Sætte klare mål for, hvad der skal leveres og give medarbejderne en vis grad af indflydelse og medbestemmelse i forhold til deres arbejde.
  • Sørge for, at der er både nok tid og rigelige og de rigtige ressourcer til at løse opgaven.
  • Sikre en åben og lærende kultur, hvor man har tid til at stoppe op og  tænke over, hvad man kan lære af de problemer og succeser, man har haft
  • Lade alle bidrage med ideer til, hvordan arbejdet kan laves og forbedres.
  • Støtte medarbejderne i stedet for aktivt at blande sig i deres løsning af opgaverne og arbejdet.

 Få hjælp til at planlægge dig i mål

Kan du godt se logikken i at bryde dine store mål ned i mindre bidder – men kniber det med, hvordan du gør det mest hensigtsmæssigt? 

book 30 minutters gratis og uforpligtende sparring med Søren Leth Nielsen. 

Ved jeres virtuelle kaffemøde over Teams får du Sørens blik på dine udfordringer, og han fortæller også, hvordan Zephyr Consulting eventuelt kan hjælpe dig videre. 

RING MIG OP