I 90’erne kunne du som virksomhedsejer komme på kanindræberkursus ude i naturen.
Det var en slags overlevelsestur, der i al sin enkelthed gik ud på, at du fik en kanin, du skulle passe og pleje over en periode. Måske fik du endda et lidt nært forhold til den – og gav den et sødt navn. Og når det så blev spisetid, ja.
Så skulle du slå kaninen ihjel.
Ellers fik du ingen aftensmad.
Den slags kursus var nok ikke gået i dag. Tiden var en anden i 90’erne. Men på samme måde, som vi kan komme til at knytte os til en nuttet kanin, så kan du som virksomhedsejer også komme til at se på dine døde projekter med lidt for lyserøde briller.
Og det kan koste din virksomhed at fortsætte med at smide gode penge efter dårlige.
Her er de 3 vigtigste ting, du skal huske, når du skal spotte og aflive døde projekter:
- Lav benhård prioritering i din virksomheds projekter
- Skab en kultur, hvor man kan sige nej og lave fejl
- Gør fravalg af projekter til en fælles indsats
Så det handler ikke kun om at tage de store beslutninger. Det handler også om at kommunikere dem rigtigt ud, så dine medarbejdere forstår tankerne bag – og at det ikke er deres skyld, der kommer nye prioriteringer.
Men lad os først se nærmere på, hvordan du spotter de projekter, det måske er en idé at skaffe dig af med:
Sådan identificerer du dine kuldsejlede projekter
Det kan være nemt at fokusere så meget på valg, at du helt glemmer fravalg.
Hvis du for eksempel opdager, at din virksomhed ikke kommer tættere på de mål, du har sat, skal du måske se lidt på de projekter, der skal indfri de mål. Vil du blive flov, hvis du skulle stoppe projektet? Har det virket engang, men er pludselig stoppet med det? Har det kostet en formue uden at give resultater?
Hvis du svarer ‘ja’ til ét eller flere af de tre spørgsmål, har du måske at gøre med et dødt projekt.
Det er nemlig den manglende villighed til at stille de selvkritiske spørgsmål, der kan forvandle dine projekter til levende døde – i stedet for bare at slå dem ihjel.
De 3 primære grunde til dine projekter bliver til zombier:
- Du vil ikke indrømme, du har lavet en fejl
- Du har investeret for mange ressourcer
- Du er blevet ‘forelsket’ i projektet
Så for at kunne arbejde med ‘kill your darlings’ er første skridt at finde dem. Derefter kommer det svære at slå dem ihjel. Især – og det er der altid – hvis der er følelser indblandet i projektet. Og det kan blive endnu sværere, hvis din virksomhed har en hård performancekultur, hvor ingen må lave fejl
Derfor er det en god idé at se lidt på kulturen i din virksomhed. For kultur trumfer altid strategi – om du vil det eller ej:
Det handler om psykologisk tryghed til at fejle
Det kan være svært at indrømme, du har lavet en fejl.
Især hvis den fejl har kostet flere millioner, og mange af dine medarbejdere elsker og brænder for opgaverne. Det er faktisk slet ikke sjovt. Men det er netop dit ansvar som moderne leder at turde tage de nødvendige beslutninger.
Og her kommer den rette kultur ind i billedet.
For hvis du ikke tør indrømme dine fejl og sadle om, så tør dine medarbejdere det heller ikke.
De tør heller ikke gøre opmærksom på det, hvis de kan se at et projekt er kuldsejlet, før du kan se det. Så hvis du har en alt for stærk performance- og nulfejlskultur, så kan det faktisk komme til at koste dig. Både på performance og på antallet af fejl.
Du opdager bare ikke fejlene, fordi dine medarbejdere skjuler dem.
Så for at skabe en virksomhed med psykologisk tryghed kan du:
- Gå forrest ved at vise, det er okay at blive klogere.
- Fejre, at et projekt har ‘fejlet’ og at I tør se det i øjnene – fokus på den gode læring.
- Kommunikere til dine medarbejdere, det ikke er deres skyld, hvis et projekt skal lukkes. Tiderne har bare skiftet.
Og det fører os videre til det sidste punkt:
3 eksempler på projekter, der skal dø
For at gøre det meget, meget konkret får du her 3 eksempler på projekter, der (måske) skal dø. Måske kan du genkende noget lignende fra din egen virksomhed.
De 3 eksempler er:
1. Reklamebureauet
Du har hyret et reklamebureau, der lover dig resultater, der aldrig rigtig kommer. Du kan godt lide det, de laver, men det giver ikke det ønskede resultat. I har flere gange forsøgt at ændre på tilgangen, men det er stadig svært at forsvare investeringen i forhold til det konkrete udbytte.
Dropper du projektet? Og efter hvor lang tid?
2. ERP-systemet
Du har investeret i et mega dyrt ERP-system. Men så kan det også alt – og mere til.
Du har sendt flere nøglemedarbejdere på kursus i systemet, og hele din virksomhed er centreret omkring systemet. Det viser sig så, at I kun bruger meget få elementer fra ERP-systemet. Så I betaler for en masse features, I aldrig bruger. I kan altså spare mange penge per måned, men skal skrotte en stor investering.
Dropper du projektet? Og efter hvor lang tid?
3. Teknologi AI har forældet
Du har investeret i en masse dyrt teknologi for 3-4 år siden. Det var det nyeste nye på det tidspunkt, og du håbede på, at det – med de nødvendige opdateringer – kunne holde mange år frem i tiden. Men efter AI er kommet til er den teknologi forældet. AI kan gøre det samme bare hurtigere og billigere.
Dropper du projektet? Og efter hvor lang tid?
Formålet med eksemplerne
Formålet med de tre eksempler er at vise, hvor svære de beslutninger er, når du selv står i dem. Det kan være nemt nok at træffe beslutningerne for andre. Men når det kommer til din egen virksomhed, og dine egne beslutninger, investeringere og kæledægger, så kan det være svært.
Men det er nu engang din opgave som leder.