Deltidsjob: Administrativ medarbejder med økonomisk flair søges

17. juli 2023
3 minutters læsetid
Er du glad for fleksibilitet, udfordringer og forskelligartede administrative opgaver? Søger du jobbet hvor du kan få lov til at have mange forskellige kasketter på i arbejdstiden? Så har vi det rigtige job til...
Del
Indholdsfortegnelse

📣 Er du glad for fleksibilitet, udfordringer og forskelligartede administrative opgaver?

Søger du jobbet hvor du kan få lov til at have mange forskellige kasketter på i arbejdstiden?

Så har vi det rigtige job til dig..

Vi søger en dygtig og engageret kollega, til at varetage en bred vifte af administrative opgaver i vores hverdag.

Med jobbet følger en høj grad af selvstændighed, så du vil hurtigt få ansvar for egne opgaver.

Det går ofte ret stærkt, så du må forvente en interessant og alsidig hverdag, med mange forskellige opgaver. Derfor skal du også have det godt med at have mange bolde i luften, og være klar til at gribe ad-hoc opgaver, som dukker op.

Du vil få en central rolle i vores dagligdag, hvor du skal understøtte os administrativt, så vi kan fokusere på vores hovedopgaver ude ved kunderne.

Du vil primært komme til at arbejde sammen med Søren – indehaver af Zephyr Consulting. Men skal forvente at arbejde alene meget af tiden.

OM DIG OG OPGAVEN

Vi regner med at du har god erfaring med økonomistyring og regnskab – kendskab til Dinero og Dataløn vil være en fordel.

Din faglige baggrund er ikke altafgørende, men det er en fordel at du har kendskab til Microsoft Office pakken, herunder Excel. Men det vigtigste er at du er initiativrig, arbejder struktureret og selvstændigt – og sætter en ære i at levere et godt produkt/god service.

Opgaverne er bl.a.:

  • Økonomistyring, herunder håndtering af betalinger og løn
  • Kundepleje & kontakt
  • Koordinering af aktiviteter, herunder logistikken bag
  • Sekretæropgaver for konsulenterne

Der er som udgangspunkt tale om et deltidsjob på 20 timer/uge.

LIDT OM OS

Vi er et mindre konsulenthus i vækst, hvor vi p.t. er to fastansatte ”svesken-på-disken”- konsulenter, som med udgangspunkt i vores egen praktiske erfaring som ledere i ind-og udland, hjælper virksomheder og organisationer indenfor projektledelse, leder-og team udvikling samt strategiudvikling og implementering.

Vi sætter en ære i at vores arbejde skaber en positiv effekt blandt medarbejdere og bundlinjen i de virksomheder og organisationer vi hjælper. 

Vi har kontor i Herning, men arbejder primært ude ved vores kunder og er derfor meget væk fra kontoret.

Nogle af vores kunder, er: Fasadgruppen, Dansk Industri Byggeri, Total Energies, MacArtney, International Business College (IBC), Airteam, S.A. Group, H.P. Therkelsen m.fl. Du kan læse mere om os her: www.zephyrconsulting.dk og se en kort introduktion til os her: Hvem er Zephyr Consulting

HVAD SKAL DU GØRE:

Send 10 linjer på skrift om dig selv og hvorfor du gerne vil være vores støtte, samt en oversigt over dine erfaringer (CV).

Du sender ansøgningen til Søren Leth Nielsen på sln@zephyrconsulting.dk og har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ham på mailen nævnt ovenfor eller på telefon 22 81 91 50.

Vi bruger personlighedstest og case opgaver i forbindelse med ansættelsen.

Optimal opstart 1. oktober 2023 (men vi venter gerne på den rigtige)

Vi glæder os til at høre fra dig!