Kan man overhovedet bruge strategier til noget, når man står overfor stor usikkerhed?

30. marts 2020
3 minutters læsetid
Mange oplever at de p.t. står midt i en overlevelseskamp og kaster alle deres kræfter ind i at redde forretningen. Dette er ganske normalt, for det handler om overlevelse. Men det er midt i...
Del
Indholdsfortegnelse

Mange oplever at de p.t. står midt i en overlevelseskamp og kaster alle deres kræfter ind i at redde forretningen. Dette er ganske normalt, for det handler om overlevelse. Men det er midt i denne storm man enten skal genbesøge sin strategi eller begynde at kigge på at få lavet en, som kan hjælpe en over skærene og styrke fundamentet for virksomheden på den lange bane.

– Kig f.eks. på en virksomhed som vores, som med kort varsel pludselig fik en stor nedgang i aktiviteterne. Denne nedgang har vi valgt at bruge på at kigge indad og se på hvordan vi kan arbejde anderledes og stadig nå de mål vi har vi har sat os for. Vi skal blot nå dertil på en anden måde.

Simple greb kan gøre en stor forskel for dig og din virksomhed

Vi har i et tidligere blogopslag talt om hvordan man kan lave et hurtigt check af strategien. Men med udgangspunkt i den nuværende situation, hvor situationen med COVID-19 ændrer sig dag for dag, er det vigtigt at håndtere usikkerhederne på en struktureret måde. Dette kan gøres ved at man i sin plan indlægger en række punkter, hvor man som virksomhed er nødt til at tage en beslutning. Men på nuværende tidspunkt er grundlaget for usikkert til at tage den for virksomheden rigtige beslutning.

Punkterne indeholder tre ting:

  • Hvilken beslutning skal tages
  • Hvilke kriterier/betingelser skal være opfyldt for at man kan tage en beslutning
  • Hvilken handling skal effektueres når beslutningen tages.

Vi har angivet nogle enkle eksempler nedenfor:

Beslutnings punkterBeslutning som skal tagesKriterie/betingelse for at beslutning kan tagesHandling som skal effektueres
1Skal ansatte hjemsendes med løn eller fyres ?Hvis der etableres en statslig ordning med lønkompensation Så hjemsendes de ansatte med løn
2Skal vi etablere online forløbHvis neddroslingen af aktiviteter fortsætter minimum en måned mereSå iværksættes planen med at markedsføre og sælge online forløb
3Hvordan skal den fremtidige arbejdsstyrke sammensættesHvis efterspørgslen falder med mere end 25 % i dette kvartal Så iværksættes planen med tilpasning af organisationen til:
  • 50% af stillingerne er faste
  • Øvrige stillinger besættes af freelancere

Ved at bruge punkter som disse får man et mere stabilt grundlag for beslutninger, hvilket især er vigtigt i en verden som er kendetegnet ved kontinuerlig forandring.

#strategiimplementering #zephyrconsultingdk