Indholdsfortegnelse
Overblik over din virksomheds økonomi er afgørende for, at du kan træffe de rigtige beslutninger.
Mangler du overblikket, kan det betyde, at der ganske enkelt ikke er penge til at gøre det bedste for virksomheden.
Du har nemlig svært ved at svare (kvalificeret) på:
- Skal I investere i maskiner, bygninger, markedsføring eller andet?
- Skal I udvide med flere filialer, eksportmarkeder eller produktionsenheder?
- Bør I reducere omkostningerne på et givent område?
- Er der andre strategiske initiativer, som skal sættes i værk?
Din virksomheds tre vigtigste opgaver er at:
Skabe værdi
Den skal lave produkter eller levere ydelser, der opfylder kundernes behov og ønsker, så den genererer indtægter. Værdiskabelse er grundlaget for virksomhedens eksistens og vækst.
Have tilfredse kunder
Høj kundetilfredshed opbygger loyalitet, og loyalitet bidrager til at tiltrække flere kunder og opretholde konkurrencedygtighed på markedet.
Være rentabel
Virksomhedens langsigtede bæredygtighed forudsætter, at indtægterne overstiger omkostningerne. Derfor er det vigtigt at have et konstant fokus på at øge indtægter, mindske omkostninger, forbedre effektiviteten og optimere driften, så du opnår en sund og stabil økonomi.
Men i en travl hverdag har de fleste af os en tilbøjelighed til at prioritere de opgaver, som ligger lige for.
For let’s face it:
Det er den daglige drift, som skal betale regningerne og lønningerne.
Men at varetage kerneopgaver optimalt kræver, at du har et solidt økonomisk overblik.
Så i dette blogindlæg får du 5 simple trin til at få overblikket, så du kan træffe de bedste beslutninger.
Indtjening er lakmusprøven på din virksomheds økonomi
Én ting er, hvor meget du omsætter for.
Noget helt andet er, hvor stor en del af din omsætning der skaber overskud i forretningen.
Din indtjeningsevne giver dig en idé om, hvor meget du reelt tjener – og dermed hvor rentabel virksomheden er.
For at få overblik over din indtjening skal du kigge på 5 ting:
- Din virksomheds likviditetsgrad
- Din bruttoavanceprocent
- Din dækningsgrad
- Din overskudsgrad
- Dit afkast på investeret kapital
Tilsammen viser de dig, om du tjener nok på de varer eller ydelser, du sælger, når omkostningerne er trukket fra – og om du i sidste ende står med et sundt eller mere begrænset overskud.
Sådan beregner du likviditetsgraden
Som tommelfingerregel bør du gå efter en likviditetsgrad, der er højere end 150%. Ellers bliver den anset som “ikke tilfredsstillende”.
En virksomhed, som har en sund økonomi, er kendetegnet ved blandt andet høj likviditet, fordi det indikerer, om du reelt er i stand til at betale den kortfristede gæld.
Jo højere likviditet, des bedre er din betalingsevne og dermed sundheden i virksomhedens økonomi.
Du beregner likviditetsgraden sådan her:
(Omsætningsaktiviteter*100)/Kortfristet gæld = Likviditetsgrad
Hvis du f.eks. har varer og indestående i banken for 400.000 kr. og en kortfristet gæld på 250.000 kr., så kommer regnestykket til at se sådan her ud:
(400.000*100)/250.000 = likviditetsgrad på 160%
I eksemplet her rammer virksomheden altså højere end de 150% i likviditetsgrad, som du som minimum bør gå efter.
Men ét er at have en god likviditet.
Noget andet er, om du er god til at tjene penge på det, du sælger…
Bruttoavanceprocenten viser, om du tjener nok
Bruttoavanceprocenten fortæller den virkelige historie om, hvor meget der er tilbage af omsætningen, når du har trukket udgifterne fra.
Derfor skal den være så høj som mulig. Og gerne højere end konkurrenternes. Naturligvis.
En bruttoavanceprocent på 50% indikerer, at du står med 50 kroner i hånden, når virksomheden sælger for 100 kroner.
Den resterende andel går til omkostninger til indkøb og drift.
Beregn dækningsgraden sådan her
Forholdet mellem din omsætning og de faste omkostninger er et vigtigt nøgletal, fordi både dækningsbidrag og dækningsgrad afspejler, hvor stort bidrag du har til at dække dine faste omkostninger.
Forskellen på dækningsbidraget og dækningsgraden er, at det første angiver, hvor stort bidraget er i kroner og øre, mens dækningsgraden angiver bidragets størrelse i forhold til salgsprisen.
Du har brug for at kende dækningsbidraget for at kunne udregne dækningsgraden.
De to formler lyder sådan her:
Omsætning – variable omkostninger = Dækningsbidrag
Dækningsbidrag/omsætning*100 = Dækningsgrad
Dækningsgraden varierer fra virksomhed til virksomhed og bør aldrig sammenlignes på tværs af brancher, fordi den er påvirket af, hvilken virksomhedstype der er tale om.
Udover forholdet mellem omkostninger og udgifter, er det også en god idé at kigge på EBIT (også kendt som overskudsgraden)
Overskudsgraden viser den langsigtede tendens
Når vi arbejder med virksomheder i Zephyr Consulting, har de fleste et mål om en overskudsgrad på minimum 10%.
Tallet siger meget om virksomhedens evne til at generere et overskud over tid.
Sådan beregner du EBIT:
Resultat af primær drift*100/Nettoomsætning = Overskudsgrad
Du bør lave denne beregning over en årrække. Du kan nemlig først se resultatet, når det er stigende eller faldende.
Er overskudsgraden faldende, er det et tegn på, at du skal rette op på nogle økonomiske forhold, før det går galt.
Hvor meget afkast får du for din investerede kapital?
Det sidste vigtige nøgletal for at kunne gennemskue din virksomheds evne til at lave overskud er ROIC:
Return on invested capital (eller på dansk: Afkast på investeret kapital).
ROIC kan hjælpe med at identificere virksomheder, der er i stand til at levere attraktive afkast til deres investorer og skelne mellem virksomheder med forskellige kapitalstrukturer.
For at beregne ROIC dividerer du normalt overskuddet efter skat (nettoresultat) med den gennemsnitlige investerede kapital.
Den investerede kapital omfatter både den egenkapital, der er investeret i virksomheden, og gælden, der er anvendt til finansiering.
Den gennemsnitlige investerede kapital kan beregnes ved at tage den gennemsnitlige værdi af egenkapital og gæld i løbet af en given periode. For eksempel over fem år.
Du kan bruge denne formel:
ROIC = EBIT/(egenkapital + rentebærende gæld – likvid beholdning).
Hvornår er din ROIC god nok?
Generelt bliver en ROIC på mere end 10% opfattet som stærk.
En ROIC under 2% tyder det på, at virksomheden ikke skaber overskud, så den skal gerne være mere end det.
Du kan også med fordel bruge ROIC til at vurdere, om din virksomhed præsterer bedre eller værre end andre virksomheder i branchen.
Husk: Indtjeningsevnen er kun ét pejlemærke
En sund økonomi og indtjeningsevne er selvfølgelig afgørende for at have en sund virksomhed, men det er langt fra det eneste parameter, du bør holde øje med.
I Zephyr Consulting arbejder vi ud fra 6 trin til en succesfuld virksomhedsstrategi.
De forskellige trin hjælper dig hver især med at navigere sikkert igennem de forandringer og forhindringer, som en verden i konstant bevægelse stiller dig og din virksomhed over for.
Vil du have hjælp til de øvrige fem trin?
Så få vores guide til en succesfuld virksomhedsstrategi sendt direkte på mail.
Skriv dit navn og din e-mail i formularen nedenfor. Så får du den automatisk i din indbakke med det samme.
Du får samtidig frit abonnement til Zephyrs nyhedsbrev med viden, tips, nyheder og tilbud, der hjælper dig med at drive en sund virksomhed. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
