Danmark har nedsat sit aktivitetsniveau

17. marts 2020
2 minutters læsetid
Vi er nu et kort stykke inden i en periode, hvor Danmark har nedsat sit aktivitetsniveau. Samtidig står man overfor en sundhedsmæssig udfordring, som påvirker alle dele af samfundet. Der er mange som har...
Del
Indholdsfortegnelse

Vi er nu et kort stykke inden i en periode, hvor Danmark har nedsat sit aktivitetsniveau. Samtidig står man overfor en sundhedsmæssig udfordring, som påvirker alle dele af samfundet.

Der er mange som har en holdning til hvorledes situationen håndteres. Uanset om det er menigmand, folk nede i systemet (læger) eller tidligere top embedsfolk, så har de højst sandsynligt ikke adgang til den mængde samt type af information som er relevant for at kunne tage de rette beslutninger.

Som tidligere udsendt officer har jeg på egen krop prøvet hvordan situationer hurtigt kan ændre sig i takt med man får nye informationer og hvor vigtigt det er at bevare overblikket.

I arbejdet med virksomheder tager jeg ofte udgangspunkt i en simpel metodik, som har været anvendt i militære enheder gennem mange hundrede år.

Metodikken tager udgangspunkt i at en given opgave skal igennem en modnings-/udfordringsproces:

Overordnet består processen af trinene nedenfor:

  • Den/de øverste ledere kommer med en opgave
  • De udstikker beslutningskriterier for løsning af opgaven samt deres indledende betragtninger
  • Beskrivelse af situationen (nyeste tilgængelige information)
  • På baggrund af ovenstående punkter, kommer de enkelte specialer med forslag til hvorledes deres speciale kan bidrage til løsning af opgaven (inkl. fordele og ulemper)
  • Baseret på ovenstående, tager den øverste leder den endelige beslutning
  • Planen eksekveres

Som man kan se af dette forløb, så er der mange aspekter i spil, hvorfor et højt informationsniveau er relevant.

Hvad gør I ude hos jer?

#ledelse #planlægning #zephyrconsultingdk