En international dansk virksomhed med mere end 60 års erfaring inden for bæredygtige og innovative løsninger kontaktede Zephyr Consulting med et specifikt ønske:
At styrke deres arbejde med projektledelse og skabe en mere struktureret tilgang til virksomhedens projekter.
Her er hvordan vi hjalp dem:
Udfordringen: Behovet for forandring
Virksomheden ønskede at uddanne deres medarbejdere i projektledelse for at sikre en mere fokuseret og effektiv arbejdsform. De havde brug for en fælles ramme og værktøjer til at håndtere komplekse projekter på tværs af organisationen.
Løsningen: En målrettet indsats i praksis
Vi skræddersyede et uddannelsesforløb i projektledelse, fordelt over tre moduler, som fokuserede på både det strategiske, operationelle og menneskelige aspekt:
- Fundamentet (2 dage): Introduktion til grundlæggende projektstyringsværktøjer som interessentanalyse, risikoanalyse og etablering af projektlog.
- Ledelse af projekt (2 dage): Fokus på teamdynamikker, konflikthåndtering og kommunikation ved hjælp af anerkendte modeller som SL-II.
- Projekt eksekvering og afslutning (2 dage): Praktisk træning i fremdrift, rapportering og afslutning af projekter. Inklusiv en projektmodenhedsanalyse.
Deltagerne udarbejdede konkrete forbedringsforslag og udviklede prioriterede indsatser, der blev præsenteret for ledelsen som en del af forløbets afslutning.
Resultatet: Fra indsats til forankring
Efter forløbet implementerede virksomheden en fælles projektmodel med tilhørende skabeloner. Der blev skabt et internt projektleder-community, der deler viden og opdaterer hinanden løbende. En central gruppe projektledere er blevet ansvarlige for at sikre, at projektstyringen fungerer på tværs af organisationen.
Som en deltager (leder) udtaler:
Tusind tak, Søren! Der er ingen tvivl om din aktie i, at vi er lykkedes med projektet i fællesskab. Du har en formidabel evne til at ‘nå ud over scenekanten’ i alle led af organisationen. Jeg takker også mange gange for vores samtaler og samarbejdet generelt. Det har i sandhed været en fornøjelse
Den her case viser, hvordan en målrettet indsats for kompetenceudvikling kan styrke både processer og samarbejde i en kompleks og international organisation.