Et internationalt energiselskab stod over for en af de største projektudfordringer i virksomhedens historie: Et 4,6 mia. USD stort genopbygningsprojekt af en større offshore-installation med høj kompleksitet, mange aktører og betydelige risici, hvis tidsplanen skred. Ambitionen var klar: Projektet skulle gennemføres med høj kvalitet – uden budgetoverskridelser og inden for tidsrammen.
Men hvordan skabes fremdrift og fælles retning i et projektmiljø præget af teknisk kompleksitet, store investeringer og mange fagligheder?
En ny tilgang til projektledelse – med dokumenteret effekt
Som en af de første aktører i verden introducerede Søren Leth Nielsen fra Zephyr Consulting brugen af Hoshin Kanri som styringsmetode i en projektsammenhæng. Metoden, som traditionelt anvendes til strategieksekvering i industrien, blev tilpasset og operationaliseret som et praktisk styringsværktøj i et komplekst projektmiljø. Fokus var at skabe sammenhæng mellem strategi, kultur og daglig handling.
Tilgangen kombinerede:
- Strategisk retning og klare mål med visuel styring og fast cyklusser for opfølgning
- War rooms og styringstavler med transparens omkring fremdrift, trivsel og risici
- Ugentlige, månedlige og årlige møder for koordinering, læring og beslutningstagning
- Træning i samarbejde og risikohåndtering for projektorganisationen
Resultater med gennemslagskraft
Metoden skabte hurtige og målbare resultater – og er efterfølgende blevet dokumenteret i den videnskabelige artikel “Lessons for Construction: Delivering Mega Project on Time Through Culture and Hoshin Kanri”, som bl.a. blev præsenteret på IGLC 2019 (International Group for Lean Construction) på Industry Day, hvor Zephyr blev inviteret til at dele casen som eksempel på nytænkning i projektledelse.
Resultaterne inkluderede:
- Projektet blev leveret langt hurtigere end andre tilsvarende projekter
- Forbedret trivsel, øget arbejdsglæde og styrket samarbejde i projektorganisationen
Fremtidens bygge- og projektledelse
Metoden bruger vi i flere brancher i dag – herunder i bygge- og anlægsprojekter – hvor der er behov for stærk koordinering, fremdrift og ejerskab. Den er særligt velegnet i komplekse omgivelser med mange interessenter og et behov for transparens og rettidige beslutninger.
Hoshin Kanri kombineret med visuel ledelse og kulturarbejde er et solidt fundament for fremtidens bygge- og projektledelse – og har vist sin værdi både i milliardprojekter og i mindre organisationer med behov for struktur, ro og retning.