“Jeg står nu endnu stærkere som leder gennem sparring og rådgivning"

Siden 2022 har Peter Andersen, der er landedirektør for Fasadgruppen Danmark, haft Søren Leth Nielsen fra Zephyr Consulting som fast ekstern sparringspartner. “Vi mødtes første gang til en workshop i Nyborg,” siger Peter Andersen...
Del

Siden 2022 har Peter Andersen, der er landedirektør for Fasadgruppen Danmark, haft Søren Leth Nielsen fra Zephyr Consulting som fast ekstern sparringspartner.

“Vi mødtes første gang til en workshop i Nyborg,” siger Peter Andersen og fortsætter: “Og vi havde en god kemi fra start. Vi er ret ens i vores tilgang. Vi vil begge gerne skabe resultater, tage beslutninger og få tingene til at ske. Så han var en naturlig og ligeværdig sparringspartner for mig.”

En virksomhed i udvikling

Fasadgruppen er Nordens største totalleverandør af energieffektive og bæredygtige løsninger til ejendommens ydre, som for eksempel facader, vinduer, altaner og tage.

For tiden er Fasadgruppen i en ekspansiv fase, hvor de blandt andet overtager nye virksomheder, hvor der skal laves Human Due Diligence.

Derudover har de brug for at uddanne medarbejdere på en fleksibel og skræddersyet måde, der skaber gode resultater.

Derfor hjælper Zephyr Consulting Fasadgruppen Danmark med blandt andet:

  • Sparring på ugentlig basis med landedirektør Peter Andersen
  • Assistance til Human Due Diligence i forbindelse med opkøb af virksomheder
  • Værktøjer til facilitering og strukturering af ledelsesmøder og bestyrelsesarbejde
  • Rådgivning i forbindelse med opstart, udrulning og facilitering af det interne Fasadgruppen Danmark Academy.

Eksterne øjne med et internt drive

Eftersom Fasadgruppen Danmark er i en ekspansiv fase, opkøber de ofte virksomheder, hvor de skal have lavet Human Due Diligence.

Her hjælper Zephyr Consulting med værktøjer og erfaring til at lave personlighedsanalyser på nøglepersoner i de nye virksomheder.

“Søren kan komme med nogle andre perspektiver, fordi han er ekstern. Men samtidig har han et personligt drive, så han næsten føles som en intern ressource,” siger Peter og fortsætter:

“Derfor kan han komme han med brugbare og lavpraktiske råd og vejledning, når vi skal lave de dybe personlighedsanalyser på nøglepersoner, når vi overtager nye virksomheder. Og det bidrager han faktisk også med, når vi skal rekruttere nye medarbejdere.”

Opstart af et internt Academy

Peter Andersen var ikke tilfreds med kvaliteten af de eksterne uddannelser, han sendte sine medarbejdere på.

De var for dyre, for ufleksible og skabte ikke de nødvendige resultater. Derfor tænkte han “det kan vi sgu gøre bedre selv”.

Så det gjorde han. Og på den måde blev Fasadgruppen Danmark Academy skabt. En uddannelse, hvor Zephyr Consulting også har bidraget med rådgivning.

Søren gik bare ind i det, fordi han synes, det var et fedt projekt. Han har jo en masse erfaring med uddannelse og opbygning af moduler. Så han har været en vigtig rådgiver i den proces.

Med det nye Fasadgruppen Danmark Academy kan Peter Andersen skræddersy de uddannelser, han gerne vil have og lægge undervisningen på de tidspunkter, der passer medarbejderne.

På den måde er det både billigere og bedre, end det var før.

Sådan fungerer samarbejdet i praksis

Hver mandag morgen klokken 7.30 snakker Peter og Søren sammen over telefonen.

Der vender de den kommende uge, og hvad der er sket siden sidst. Samtalerne varierer i længde alt efter, hvad Peter har brug for – og hvad Søren byder ind med.

Det er en god måde at starte ugen på. Og den kontinuerlige og planlagte sparring er guld værd, fordi det ellers ville være noget, man nemt kom til at nedprioritere i en travl hverdag.

Udover de planlagte ugentlige møder kan Peter også give Søren et kald, hvis han har noget, han skal have nogle andre øjne på.

Han er meget tilgængelig. Selvfølgelig står han nogle gange midt i noget, men så ringer han tilbage senere. Det er altid med den der: ‘du ringer bare’. Og det synes jeg er fedt.

Værktøjer til facilitering af møder

Derudover har Søren en rådgivende rolle på Fasadgruppen Danmarks månedsmøder, og assisterer med faciliteringen af kvartalsmøderne.

Blandt andet gennem værktøjer til at indkalde til møderne, strukturere dem, skrive referat og komme med handlingsplaner efter mødet, der har hjulpet Peter med at skabe et effektivt flow i møderne.

“Det har været stor hjælp for mig, at jeg nu kan fokusere mere på selve mødeledelsen og være tryg i, at der er styr på alt det andet, fordi jeg har tillid til Sørens værktøjer.”

Ligeværdig sparringspartner – der også stiller krav tilbage

En god sparringspartner er ikke bare én, der taler dig efter munden.

Og det er bestemt heller ikke den oplevelse Peter Andersen har af Søren Leth Nielsen:

“Jeg har helt klart en følelse af, at det er et makkerskab, hvor Søren også får noget ud af det. Han vil gerne være meget involveret og tager gerne initiativ og ansvar. Men det kræver, at du som direktør er villig til at give ham tillid.Til gengæld får du en dedikeret, struktureret, håndfast og vedholdende sparringspartner.”

Derudover har Søren givet Peter inspiration til de værktøjer, paradigmer, modeller og skabeloner, som Peter bruger i sit arbejde.

“På mange måder sætter han et spejl op. Han er en fortrolig, jeg kan vende mine tanker, udfordringer og problemer med. Han hjælper mig med at være den bedste version af mig selv i jobbet som direktør.”