Fra stærke specialister til kompetente ledere

Midtconsult stod over for en stor organisatorisk forandring. Efter at være blevet en del af den svenske koncern ÅF blev der etableret en ny struktur, hvor 20 specialister blev udpeget som teamledere. Men én...
Del

Midtconsult stod over for en stor organisatorisk forandring. Efter at være blevet en del af den svenske koncern ÅF blev der etableret en ny struktur, hvor 20 specialister blev udpeget som teamledere.

Men én ting var at udpege ledere – noget helt andet var at klæde dem ordentligt på til rollen.

De nye teamledere havde stærke tekniske kompetencer, men mange af dem havde aldrig tidligere haft personaleansvar. Pludselig skulle de ikke kun være eksperter på deres felt, men også stå i spidsen for trivsel, teamudvikling og eksekvering. Med andre ord:

De havde brug for ledelsesværktøjer, der gav mening i deres hverdag.

Praktisk ledertræning, der gjorde en forskel fra dag ét

I samarbejde med HR og ledergruppen udviklede vi et lederudviklingsforløb, der strakte sig over 9 måneder.

Fokus var på praksisnær læring – ikke lange teorier, men konkrete redskaber, der kunne bruges med det samme.

Forløbet byggede på 4 moduler:

  1. Fra fagperson til leder
    • Individuel personprofil for at styrke selvindsigt og forståelse for andres handlemønstre
    • To dages internat med fokus på ledelsesstil, værdier og trivsel
    • Fokus på kulturen og værdibaseret adfærd gennem LEGO Serious Play
  2. Sådan skaber du et stærkt team
    • Trivsels- og teamtests for at få konkret indsigt i teamets dynamikker
    • Udviklingsplan for hver teamleder, der blev understøttet af en fast sparringspartner (“buddy-ordning”)
    • Praktiske øvelser i teamudvikling og konflikthåndtering
  3. Klar og tydelig kommunikation
    • Træning i coaching, feedback og vanskelige samtaler
    • Effektive møder: præsentationsteknik, struktur og planlægning
  4. Fra viden til handling
    • Tre netværksseancer med fokus på videndeling og fælles udfordringer
    • Etablering af et ledernetværk for at sikre fortsat udvikling
    • 1:1-feedbacksamtaler for at understøtte den individuelle læring

Undervejs blev det tydeligt, at der var forskellige forventninger til teamlederrollen.

For at sikre en fælles forståelse brugte vi LEGO Serious Play til at bygge en klar definition af, hvad rollen indebar sammen med lederne – samt hvordan teamlederne bedst kunne navigere i den.

Mere tid til ledelse og stærkere teams

Forløbet gjorde en konkret forskel. Teamlederne oplever nu, at de har mere tid til ledelse, højere tilfredshed og en klarere struktur i deres daglige arbejde.

Samtidig har Midtconsult fået et stærkt ledernetværk, hvor teamlederne løbende sparrer og deler erfaringer.

I dag står Midtconsult med en gruppe ledere, der ikke kun er stærke fagligt, men også kan motivere deres teams, skabe retning og drive projekter effektivt. Og det kan mærkes i hverdagen.