Sådan blev en international dansk virksomhed stærkere med projektledelse

En international dansk virksomhed med mere end 60 års erfaring inden for bæredygtige og innovative løsninger kontaktede Zephyr Consulting med et specifikt ønske: At styrke deres arbejde med projektledelse og skabe en mere struktureret...
Del

En international dansk virksomhed med mere end 60 års erfaring inden for bæredygtige og innovative løsninger kontaktede Zephyr Consulting med et specifikt ønske:

At styrke deres arbejde med projektledelse og skabe en mere struktureret tilgang til virksomhedens projekter.

Her er hvordan vi hjalp dem:

Udfordringen: Behovet for forandring

Virksomheden ønskede at uddanne deres medarbejdere i projektledelse for at sikre en mere fokuseret og effektiv arbejdsform. De havde brug for en fælles ramme og værktøjer til at håndtere komplekse projekter på tværs af organisationen.

Løsningen: En målrettet indsats i praksis

Vi skræddersyede et uddannelsesforløb i projektledelse, fordelt over tre moduler, som fokuserede på både det strategiske, operationelle og menneskelige aspekt:

  1. Fundamentet (2 dage): Introduktion til grundlæggende projektstyringsværktøjer som interessentanalyse, risikoanalyse og etablering af projektlog.
  2. Ledelse af projekt (2 dage): Fokus på teamdynamikker, konflikthåndtering og kommunikation ved hjælp af anerkendte modeller som SL-II.
  3. Projekt eksekvering og afslutning (2 dage): Praktisk træning i fremdrift, rapportering og afslutning af projekter. Inklusiv en projektmodenhedsanalyse.

Deltagerne udarbejdede konkrete forbedringsforslag og udviklede prioriterede indsatser, der blev præsenteret for ledelsen som en del af forløbets afslutning.

Resultatet: Fra indsats til forankring

Efter forløbet implementerede virksomheden en fælles projektmodel med tilhørende skabeloner. Der blev skabt et internt projektleder-community, der deler viden og opdaterer hinanden løbende. En central gruppe projektledere er blevet ansvarlige for at sikre, at projektstyringen fungerer på tværs af organisationen.

Som en deltager (leder) udtaler:

Tusind tak, Søren! Der er ingen tvivl om din aktie i, at vi er lykkedes med projektet i fællesskab. Du har en formidabel evne til at ‘nå ud over scenekanten’ i alle led af organisationen. Jeg takker også mange gange for vores samtaler og samarbejdet generelt. Det har i sandhed været en fornøjelse

Den her case viser, hvordan en målrettet indsats for kompetenceudvikling kan styrke både processer og samarbejde i en kompleks og international organisation.